Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Millionsatsning skal skaffe unge til energiproduktion på havet

Tilbage

08-03-2010

Ambitionerne om at skabe tusindvis af energirelaterede nye danske arbejdspladser det kommende årti kan kun realiseres, hvis flere unge bliver sporet ind på de nødvendige uddannelser. Offshorebranchen har derfor bedt Aalborg Universitet Esbjerg om at lede et rekrutteringsprojekt, som skal åbne de unges øjne for karrieremulighederne i energiproduktion til søs.

Det tre-årige projekt "Rekruttering og profilering" får et budget på næsten fem millioner kroner. Det indgår som en central del af udviklingsprojektet "Energi på havet", hvor offshoreindustrien med massiv økonomisk opbakning fra Syddansk Vækstforum forfølger et overordnet mål om at etablere 7000 flere arbejdspladser i offshoreindustrien inden 2020. I forvejen beskæftiger branchen 13.000 personer. Udover universitetet og relevante virksomheder deltager brancheorganisationen Offshore Center Danmark og de sydvestjyske folkeskoler, gymnasier og kommuner i rekrutteringsprojektet. Partnerne får en første chance for at drøfte den fælles udfordring, når de onsdag den 10. marts samles til officielt kick-off møde for projektet. Og opgaven er klar, understreger projektleder Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg: - Der er en tendens til, at unge fravælger fag inden for offshoresektoren, fordi de har en ide om, at det ikke er tjekket at være biokemiker, it-ansvarlig eller ingeniør inden for indvinding af olie og gas, Men meget af den viden, vi har opnået gennem næsten 40 år som olieproducerende nation, bruger vi i lige så høj grad til udvikling af nye energiformer, lige fra vindenergi på havet til andre vedvarende energiformer. Der er masser af fremtid i en uddannelse inden for offshoresektoren, og det skal vi blive bedre til at fortælle de unge. Væksten og udviklingen i branchen og dermed området afhænger af, om det lykkes at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, siger Tove Morell.

Job til børn og børnebørn

Region Syddanmarks regionsrådsformand Carl Holst (V) har som formand for Syddansk Vækstforum været med til at bevilge de mange millioner til "Energi på havet" projekterne. Han regner med, at få noget igen: - Det er mange arbejdspladser, der skal skabes, men potentialet er også stort. Og vi skal ikke satse på at blive halvgode på felter, hvor vi ikke kan noget i Danmark. Vi skal satse på at blive verdensmestre inden for de felter, hvor vi i forvejen er rigtig gode. Vi er gode inden for den her sektor, og derfor skal vi udnytte vores styrkeposition til at skabe arbejdspladser til vores børn og børnebørn, forklarer Carl Holst. Men først skal børnene altså spores ind på muligheden og have den nødvendige uddannelse. En af de indledende opgaver for rekrutteringsprojektet bliver derfor at etablere en virksomheds taskforce, som skal komme med konkrete ideer til aktiviteter vendt mod de unge, samt tage en fordomsfri debat om, hvordan studiemiljøet i Esbjerg kan gøres mere attraktivt. Projektleder Tove Morell tager fat på opgaven med en sikker tro på, at mulighederne er mange og store: - Jeg er overbevist om, at vi I den sydvestlige del af regionen har et stort udviklingspotentiale med hensyn til rekruttering af elever til de gymnasiale uddannelser og til relevante uddannelser i relation til offshore. Erfaringsmæssigt flytter unge med en gymnasial uddannelse ofte til større studiebyer, og vores projekt vil give en positiv effekt for bosætning og udvikling i den sydvestlige del af regionen. Hvis vi ikke er i stand til at tiltrække nok unge til branchen, vil vi på længere sigt ikke kunne konkurrere med udlandet, og det vil være ærgerligt, fordi offshore energi sammen med biotek er blandt de mest fremtidsorienterede uddannelser, siger Tove Morell.

Yderligere oplysninger og kontakt:

"Rekruttering og profilering" er et af fem delprojekter under Energi på havet, et treårigt udviklingsprojekt med henblik på at sætte offshoresektoren og Sydvestdanmark på verdenskortet. 36 millioner kroner er der over tre år afsat til at skabe vækst og arbejdspladser gennem en lang række initiativer, heraf har Syddansk Vækstforum bevilget de 27 millioner kroner. Offshore Center Danmark har det overordnede projektansvar.

Se invitation og program (pdf) for kick-off arrangementet onsdag den 10. marts i Esbjerg.

Information om delprojektet: Projektleder Tove Morell, Esbjerg Institute of Technology - Aalborg Universitet Esbjerg, mobil 2929 3960

Information om "Energi på havet" og Offshore Center Danmark: Projektkoordinator Marianne Tølbøll, tlf. 3697 3670, mobil 6177 9131.