Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Fuldt hus til workshop i Offshore Supply

Tilbage

09-11-2010

35 deltagere hørte om muligheder og krav i offshoreindustrien ved den første workshop i delprojekt Offshore Supply.

Spørgelysten var stor og alle pladser optaget, da delprojektet Offshore Supply under erhvervsudviklingsprojektet Energi på havet dannede rammen om en workshop tirsdag 9. november i Esbjerg. En række virksomheder var inviteret for at høre om muligheder og krav i offshoreindustrien med henblik på senere at engagere sig i branchen. ”Kompetencehjulet” blev præsenteret for første gang, og er et af en række nye værktøjer, der skal medvirke til at kvalificerer virksomhederne og gøre indtrædelsen lettere. Alle deltagere fik lejlighed til at teste værktøjet i workshops hvilket gav en meningsfuld gensidig inspiration.     

35 deltagere fra lokale virksomheder brugte en dag på at høre om fordele og faldgruber ved et arrangement med Bureau Veritas’ erhvervsrådgivere som værter. Først og fremmest gjaldt det for deltagerne at vurdere, om deres virksomhed er klar til at møde kundernes krav.

”Vi tror på, vi har en rolle at spille i offshoreindustrien, og vi har nogle løsninger at tilbyde. Spørgsmålet er, om markedet er parat til os. Workshoppen har vist, at der er mange regler, og det kan koste mange penge at entrere offshoremarkedet. Men det tror jeg, man skal abstrahere fra og så beslutte at man vil”, lød det fra Jan Hansen, fra virksomheden Holtec.

Han overvejer derfor, om workshoppen er første skridt ud på offshoremarkedet som leverandør eller underleverandør. Først skal virksomheden dog opnå kvalificering, og Jan Hansen fik en masse gode råd med på vejen – ligesom hver deltager fik individuel vejledning.

Workshoppen var bygget op omkring Bureau Veritas’ kompetencehjul, som ud fra en analyse af den enkelte virksomhed udpeger svagheder og styrker og muligheden for at forberede sig strategisk og operationelt i en branche fyldt med krav om dokumentation, certificering og ikke mindst en lang liste af referencer – også kaldet en Proven Track Record.

Interessen for offshoreindustrien var stor – men ikke alle deltagere var klar her og nu til at kaste sig ud i udfordringerne, og det er ifølge Mogens Simonsen FORCE Technology en af de vigtigste beslutninger for virksomheden.

”Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man som virksomhed vil opnå. Der er ingen grund til at ofre millioner af kroner på at opgradere sin virksomhed, hvis man i virkeligheden helst vil befinde sig et helt andet og mindre synligt sted i forsyningskæden. Nøglen er den strategiske beslutning. Har man ikke vilje, opnår man ingenting, og i stedet kan beslutningen handle om at vælge noget fra i stedet for at vælge til.”

For dem der har besluttet sig for at tage næste skridt er der mulighed for at komme med i et 6-12 måneders udviklingsforløb med individuel vejledning og nyttige værktøjer. Delprojektleder Michael Ahring Petersen fra UDVIKLINGVEJEN vil den kommende tid udvælge 20-30 virksomheder med ingen eller beskeden omsætning inden for offshoreindustrien, som tilbydes et egentlige udviklingsforløb. Dette forløb har en markedsværdi på 100.000 kroner. Virksomheden betaler blot 12.500 kroner da projektet får tilskud bl.a. fra Den Europæiske Union.

Næste event er et orienteringsmøde for interesserede virksomheder. Mødet finder sted 3. marts 2011 - læs mere her.

Hent præsentationen her.