Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Nedtælling til bølge camp

Tilbage

01-03-2011

Energibranchen får et skumsprøjt frisk inspiration og udvalgte unge fra gymnasier i Sydjylland får en våd oplevelse for livet, når måneders forberedelser i den kommende uge kulminerer i en intensiv døgnlang camp om bølgeenergi i Esbjerg.

Arrangementet den 10.-11. marts vil sætte Aalborg Universitets campus i Esbjerg på den anden ende med særligt opstillede bølgebassiner og testanlæg, som giver de 44 særligt udvalgte unge deltagere mulighed for at eksperimentere med teknik til udnyttelse af havets kræfter.

Arrangementet indgår i det EU-støttede projekt Energi på havet. Det er blevet muligt via samarbejde med Rybners Gymnasium i Esbjerg og bred opbakning fra virksomheder og interesseorganisationer på energiområdet. I løbet af campen får unge fra gymnasier i Esbjerg, Ribe, Varde, Vejen og Grindsted derfor både hjælp fra bølgeenergi-branchens fagfolk og lærere fra universitetet og gymnasierne.

"For unge Georg Gearløs’er og andre med hang til teknik er denne camp en fantastisk mulighed for at opleve og eksperimentere med bølgeenergi. Og hvem ved, måske kan deltagerne på campen komme med bud på nye løsninger inden for bølgekraft. Vi håber i hvert fald på nogle kreative dage for unge, som interesserer sig for teknik og ingeniørkunst. Et af campens formål er netop at give deltagerne lyst til at studere videre på energiområdet", siger projektkoordinator Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Campen er blot et af mange initiativer under Energi på havet, som skal øge beskæftigelsen i offshoresektoren. Over 100 uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, virksomheder og andre aktører samarbejder med det fælles mål at styrke offshoreindustrien. Energi på havet er støttet af Syddansk Vækstforum og EU's regionalfond, og Offshore Center Danmark har det overordnede projektansvar.

Læs mere om arrangementet her.