Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Midtvejskonference bød på nyheder

Tilbage

08-10-2011

Et nyt koncept med multipurpose skabe i plast var en af nyhederne på midtvejskonferencen 5. oktober, hvor der blev gjort status på halvandet års projektarbejde.

Resultaterne fra Energi på havet er efter de første halvandet års projektperiode begyndt at vise sig. En række initiativer er sat i værk, et stort netværkssamarbejde er etableret, og projektet er blevet omtalt i mange medier. Flere end 100 virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og kommuner er inddraget i projektet, som gennem kurser, vejledning og opsøgende arbejde skal øge beskæftigelsen i offshoreindustrien. Målet er at øge beskæftigelsen til 20.000 ansatte i branchen i 2020 – det er 7.000 flere end i dag.

Hvert af de fem delprojekter har individuelle fokusområder, og på konferencen redegjorde delprojektlederne for det foreløbige arbejde. Blandt andet kunne delprojektleder Bente Nedergaard Christensen fortælle om arbejdet med at udvikle et multipurpose skab til offshoreindustrien. Skabet er i plast, og nu skal der findes interesserede producenter og investorer - så der dermed både skabes nye arbejdspladser og konkurrencedygtige produkter.

”Generelt set er der mange muligheder for substitution med plast i offshore industrien, da der trods løbende vedligehold i det barske havmiljø altid opstår rust igen og igen såvel indenfor som udenfor på en rig”, siger delprojektleder Bente Nedergaard Christensen fra Plast Center Danmark, som deltager i Energi på havet med delprojektet Substitution af materialer Offshore.

Blandt talerne ved midtvejskonferencen var også en repræsentant fra Vink Plast. Vink Plast er en af de virksomheder, som understøtter delprojektet Substitution af materialer offshore. Det er således lykkedes at få succes med at erstatte stålwireskiver med plastwireskiver på eksempelvis borerigge. Vink Plast har med deres wireskiver i plast understreget muligheden for at substituere materialer i offshoreindustrien.

Næste konference i Energi på havet er 1. marts 2012. Yderligere information udsendes til projektets samarbejdspartnere i starten af 2012.