Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Stor interesse for job- og uddannelsesmesse

Tilbage

01-02-2012

For fjerde år i træk havde Jobcenter Vejen, Jobcenter Billund, Udvikling Vejen og Billund Erhvervs Fremme inviteret job og uddannelsessøgende i Billund og Vejen kommuner til Job & Uddannelsesmesse 26. januar.

Mange unge gik hjem med ny viden om job- og uddannelsesmuligheder inden for offshoresektoren efter Job & Uddannelsesmesse 26. januar i Billund og Vejen. De unge kunne blandt andet besøge en stand, hvor repræsentanter fra Energi på havet og delprojekt Rekruttering og Profilering fortalte om uddannelsesmulighederne indenfor offshore branchen og job mulighederne.

"Mange af de besøgende var arbejdsløse, og her var det dejligt at kunne fremhæve offshorebranchen, og hvordan virksomheder her selv under krisen mangler ingeniører, og at det ser ud til at fortsætte i fremtiden", fortæller Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg og delprojektlede rpå Rekruttering og Profilering.

Interessen hos de besøgende på messen for mulighederne for at tage en adgangsgivende eksamen og derefter starte på en ingeniøruddannelse, samt for hvad jobmulighederne er derefter. Interessen blev forstærket med de lovende tendenser indenfor offshore energi branchen.

For fjerde år i træk havde Jobcenter Vejen, Jobcenter Billund, Udvikling Vejen og Billund Erhvervs Fremme inviteret job og uddannelsessøgende i Billund og Vejen kommuner til Job & Uddannelsesmesse. Arrangementet tiltrak også fra andre kommuner bl.a. Esbjerg. På messen var en række uddannelsesinstitutioner og virksomheder repræsenteret, og der var også rådgivning fra studievalg, Ungdommens Uddannelsesvejledning og A-kassen.

Der kom omkring 3000 besøgende i alle aldre og med mange forskellige ønsker for deres fremtid. Det var positivt at se, hvor målrettede mange var. De kom for at diskutere netop deres muligheder igennem og også komme tættere på, om de tør tage springet og komme i gang med en uddannelse.

Aalborg Universitet Esbjerg havde sammen med Energi på havet en stand. Fokus var på, at det er et meget stort spring at gå i gang med en videregående uddannelse, og at erfaringen er, at de fleste skal opkvalificeres for at komme i gang med en ingeniør uddannelse. Ligeledes var der fokus på jobmulighederne bagefter.

Flere af de besøgende på stande – de fleste i alderen 30-35 år - fik mod at tage et adgangskursus, som er en studentereksamen, der kan tages på 1 eller 1½ år, ved at snakke med personen der selv har taget springet og er i gang med adgangskursus. Derefter var de klar til at tale med en ingeniørstuderende om de forskellige ingeniøruddannelser.