Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

2-års konference: Virksomheder skal engagere sig

Tilbage

05-03-2012

Velbesøgt 2-årskonference 1. marts 2012 satte fokus på de foreløbige resultater fra Energi på havet. Men det er også vigtigt, at branchens aktører involverer sig i arbejdet med at profilere sektoren, lød det fra talerstolen.

Fælles er vi stærkest, og alle skal engagere sig for at synliggøre offshoresektoren – ikke mindst over for unge uddannelsessøgende. Sådan lød opfordringen på 2-års konferencen for Energi på havet, som fandt sted 1. marts.


Godt 90 deltagere var mødt op for at være med til at gøre status over det foreløbige arbejde i Energi på havets fem delprojekter, og de mange tilhørere fulgte forskellige indlægsholdere. Behovet for at tiltrække unge til uddannelser relateret til offshoresektoren havde høj prioritet på konferencen, og Tove Morell og Torben Rosenørn fra Aalborg Universitet Esbjerg appellerede til de fremmødte om at være med til at profilere sektorens job- og karrieremuligheder. 
 
”Der er behov for, at virksomhederne engagerer sig i offshoreindustrien og vise, at ”…det er det her, vi vil”. Der er tale om en forholdsvis lille investering for den enkelte virksomhed, men der er et stort potentiale”, konstaterede lektor Torben Rosenørn fra talerstolen.
 
Han fortsatte:
Virksomhederne har nogle gange alt for travlt til at engagere sig, men det er vigtigt, at det sker. Og erfaringerne viser, at engagementet hurtigt kan blive meget frugtbart. Så sammen skal vi fortælle den gode historie om vigtigheden af at arbejde og uddanne sig inden for offshoresektoren”.
 

Udover indlægget af Tove Morell og Torben Rosenørn fortalte professor, cand.jur. Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet og chefanalytiker Jakob Stoumann Jensen fra Oxford research om temaer inden for Energi på havet. Præsentationer fra konferencens indlægsholdere kan ses her:
Radiokanalen P4 Syd sendte direkte fra konferencen og satte fokus på de beskæftigelsesmuligheder, der er i sektoren.