Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Energi på havet viste flaget på international B2B event

Tilbage

26-05-2012

Business2Business eventen OGIB 23. maj i Esbjerg var et godt afsæt for leverandører i offshore olie- gassektoren til at opnå kontakter til nye samarbejdspartnere - og Energi på havet var derfor på plads til arrangementet.

Selvom det i de seneste år er gået rigtig godt i offshore olie- og gas sektoren herhjemme, er der god grund til at fremtidssikre virksomheden ved også at forberede sig på at etablere sig i udlandet. For at bane vejen for internationalt samarbejde var danske leverandører inviteret til OGIB – Offshore Oil and Gas International Business2Business - 23. maj i Esbjerg.

224 deltagere fra 13 lande havde mulighed for ved korte møder at introducere sig overfor udvalgte operatører, producenter eller organisationer med henblik at opnå en samarbejdsaftale. Energi på havet viste flaget og var medarrangør af OGIB.
 
”Konceptet med at føre virksomhederne sammen ved korte, uformelle møder stammer fra havvindmølleindustrien, hvor Offshore Center Danmark i flere år har samlet den internationale havvindmøllesektor. Det har været oplagt at invitere leverandører inden for olie- gassektoren til samme type arrangement, særligt for at bygge bro til udenlandske samarbejdspartnere”, forklarer projektleder Marianne Thorlund Tølbøll, Energi på havet.
 
”Derudover giver OGIB naturligvis også virksomhederne et godt overblik over, hvilke andre danske aktører, der er på banen, og man kan træffe kolleger og konkurrenter. Men frem for alt skal det give ordrer til danske virksomheder, og det er baggrunden for at Energi på havet deltager på OGIB.”
 
Blandt deltagerne var blandt andet Khalid Al Qubaisi fra de Forenede Arabiske Emirater samt Paulo Veiga fra Angola, der begge i Danmark for at skabe kontakt til interesserede danske virksomheder.
 
”Danske virksomheder besidder både professionalisme og den ekspertise, vi efterspørger i Angola. Ved at samarbejde med danske virksomheder vil vi også gerne undgå at begå de samme fejl som andre olieproducerende lande har begået før os på grund af manglende indsigt”, siger Paulo Veiga.