Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Universitetsstuderende overtager gymnasie-undervisningen

Tilbage

05-11-2012

Torsdag den 8. november overtager 35 studerende fra Aalborg Universitet undervisningen på Teknisk Gymnasium Esbjerg, imens gymnasiets lærere holder strategidag.

Det er første gang for gymnasiet, mens universitetet én gang tidligere har gennemført et lignende undervisningsforløb i Ribe.

Syv af de universitetsstuderende kommer fra hovedafdelingen i Aalborg, mens de øvrige læser i Esbjerg. De er alle nået tre til ni semestre hen i deres studie og er blevet godt klædt på til at kunne påtage sig vejlederrollen.

Ideer til fremtidens udfordringer
Ud fra det overordnede tema, “Fremtidens udfordringer”, har de universitetsstuderende fundet frem til 13 emner, som gymnasieeleverne kan vælge imellem. Måske er det ”Menneske/Robot Interaktion”, der lyder mest tiltalende, eller måske ”Olie og gas”. Eleverne kan også vælge at blive klogere på, hvordan man kan gøre en landsby selvforsynende med vedvarende energi. De studerende fra Aalborg har sat fokus på de typisk lidt mere pige-orienterede emner såsom “Fysisk aktivitet gør os sundere...?” og ”Bæredygtighed som løsning på fremtidens miljøproblemer“.

- Jeg synes, det er fantastisk, at kunne give vores studerende mulighed for at afprøve vejlederrollen. De glæder sig meget og ved, hvor vigtigt det er for eleverne, at de gør sig umage. Jeg er sikker på, det bliver sjovt, siger Tove Morell, kommunikationsmedarbejder ved Aalborg Universitet Esbjerg og delprojektleder for Rekruttering og profilering.

Flere af de universitetsstuderende har selv gået på byens tekniske gymnasium, og Tove Morell lægger da heller ikke skjul på, at temadagen er en rigtig god mulighed for at rekruttere kommende studerende.

En unik mulighed
På Teknisk Gymnasium Esbjerg ser rektor Lars Andersen ligeledes frem til dagen.

- Samarbejdet er en unik mulighed for både vores og universitets studerende i forhold til at lære at formidle naturvidenskabeligt stof, udtaler Lars Andersen, der samtidig finder det godt for sammenholdet, at eleverne skal arbejde med temaerne på tværs af årgangene.

Gruppearbejdet vil foregå sådan, at eleverne efter et oplæg fra de ansvarlige universitetsstuderende skal arbejde på ideer og løsninger. Hver gymnasiegruppe skal ende op med noget, de kan præsentere for de andre til gymnasiets næste morgensamling. Det kan være en PowerPoint-præsentation, en video, model eller andet efter eget valg.

Pressen er meget velkommen til at komme og opleve den alternative og meget praksisorienterede undervisningsdag. Gruppearbejdet vil være i gang fra kl. 9 til kl. 15. Der er frokostpause kl. 11.30-12.

For yderligere oplysninger kontakt:

Rektor på Teknisk Gymnasium Esbjerg, Lars Andersen på tlf. 79134540 / 21725415.
Delprojektleder, Rekruttering og profilering, Tove Morell, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 29293960.
Projektleder, “Energi på havet”, Marianne Tølbøll, Offshore Center Danmark, tlf. 36973674.

Hvem står bag?
Undervisningsdagen gennemføres af projekt ”Energi på havet”, delprojekt ”Rekruttering og profilering” og Aalborg Universitet Esbjerg suppleret med støtte fra Aalborg Universitet.

Projekt ”Energi på havet” har det overordnede formål at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i offshorebranchen. Det består af fem delprojekter og et overordnet projekt. Det overordnede projekt ledes af Offshore Center Danmark og støttes af Syddansk Vækstforum og EU’s Europæiske Fond for Regionaludvikling.