Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Efterskoleelever i samarbejde med universitet

Tilbage

12-11-2012

Biogasproduktion med alger og olieudvinding på havet er mulige emner, som eleverne på 10. årgang fra Sydvestjyllands Efterskole i Bramming kan kaste sig over, når de får besøg eksperter fra Aalborg Universitet Esbjerg under overskriften ”Energi på havet”.

Noget af det væsentligste for mig som naturfagslærer er, at eleverne får mulighed for at blive begejstrede over teknologien. At de ser alle mulighederne og opdager, at teknologien ikke står alene, men spiller en stor rolle i samfundet, siger Frederik Lind, som er naturfagslærer på Sydvestjyllands Efterskole prøvefri 10. årgang, kaldet ”Projekt 10”.
 

Og der bliver rig mulighed for at lade sig hvirvle ind i teknologiens forunderlige verden, når eleverne på efterskolen skal arbejde sammen med et hold af undervisere og studerende fra Aalborg Universitet Esbjerg torsdag – fredag d. 15. – 16. november.
 

- Det er altid spændende at få gæster i undervisningen, for det giver variation og et friskt pust, og når det så oven i købet er et hold af forskere fra universitet, så er jeg overbevist om, at det vil motivere eleverne rigtig meget, siger Anders Østerby, viceforstander på Sydvestjyllands Efterskole.
 

Men hvad motiverer Aalborg Universitet Esbjerg til at arbejde sammen med en efterskole? De to dage er en del af det EU-støttede projekt ”Energi på havet”. Et af projektets langsigtede mål er at gøre unge interesserede i de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddannelser, som energibranchen efterspørger.
 

- Vi vil meget gerne have et tættere samarbejde med efterskoler som Sydvestjyllands Efterskole. Det er i den alder, som efterskoleelever har, at vi har mulighed for at påvirke dem, hvis vi kan vise, at naturvidenskab og teknik er spændende at arbejde med, siger Tove Morell, kommunikationsmedarbejder ved Aalborg Universitet Esbjerg og delprojektleder for Rekruttering og profilering.
 

På længere sigt arbejdes der med et fast samarbejde mellem Aalborg Universitet Esbjerg og Sydvestjyllands Efterskoles prøvefri 10. årgang, ”Projekt 10”.
 

Yderligere oplysninger:

  • Naturfagslærer Frederik Lind, Sydvestjyllands Efterskole, tlf. 6130 6361.
  • Delprojektleder Tove Morell, Aalborg Universitet Esbjerg, mobil 2929 3960.
  • Projektleder, “Energi på havet”, Marianne Tølbøll, Offshore Center Danmark, tlf. 36973674.

Fakta:
• Projektet "Energi på havet" har det overordnede formål at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i offshore energi branchen. Projektet består af 5 delprojekter og et overordnet projekt. Aalborg Universitet Esbjerg står i spidsen for delprojektet ”Rekruttering og profilering”, som skal synliggøre offshoreindustrien og tiltrække fremtidens medarbejdere og studerende. Det overordnede projekt ledes af Offshore Center Danmark og støttes af Syddansk Vækstforum og EU’s Europæiske Fond for Regionaludvikling.
• Sydvestjyllands Efterskole er oprettet i 1975 og har tilknytning til Indre Mission og KFUM & K i Danmark. I 2010 omlagde skolen sin 10. årgang til en prøvefri årgang, ”Projekt 10”, som projektorienteret og med høj faglighed arbejder med forberedelse til ungdomsuddannelserne.