Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Ideerne myldrede frem på workshop

Tilbage

02-12-2012

Velbesøgt ideworkshop 28. november arrangeret som led i Energi på havet skulle bringe nye ideer og løsningsforslag på banen.

Dansk leverandører til offshoreindustrin er innovative og altid klar med nye ideer til at gøre tingene lidt nemmere og billigere. Det blev illustreret med al tydelighed , da 50 repræsentanter fra offshoreindustrien den 28. november 2012 var samlet til idegenereringsworkshop på Erhvervsakademi Sydvest, inviteret af Energi på havet.

Idegenereringsdage har tidligere banet vejen for forslag til produkter og løsninger, som i dag søges sat i produktion og implementeret i hverdagen. Og i Erhvervsakademi Sydvests særlige afdeling for kreative ideer,  Innovatorium, blev deltagerne opdelt i syv grupper og sat til at finde hver deres nye ide til at styrke offshoreindustrien.
 
Alle ideer blev skrevet ned på kulørte lapper papir, og så gik jagten ind på de bedste ideer, som sidst på dagen blev præsenteret for de andre. Nogle ideer handlede om forslag til konkrete produkter, andre om mere overordnede måder at samarbejde.
 
”Vores ide handler om at formalisere samarbejdet mellem mindre virksomheder. Det kan være svært at opnå kontrakter som mindre virksomhed, men sammen kan vi bedre synliggøre os over for eksempelvis udlandet”, sagde salgschef Peter Dahlgaard fra pumpevirksomheden Sihm Højtryk.
 
 
Blandt snesevis af små kulørte sedler var også forslag om at arbejde mere med løsninger inden for plastkompositter som supplement til stål, andre havde forslag til mere effektive arbejdsgange, og alt noteres nu ned i et idekatalog, som stilles til rådighed for branchen.
 
”Ideworkshops er med til at igangsætte en kreativ proces, hvor ingen ideer er dårlige. Det giver det en god debat og sætter tankerne i gang hos den enkelte deltager. Det er med til at sikre, at dansk offshoreindustri bevarer sit brand som effektiv og innovativ – de parametre, vi skal konkurrere på over for udlandet”, sagde projektleder Marianne Thorlund Tølbøll, Offshore Center Danmark, som er overordnet projektansvarlig for Energi på havet.