Kontakt   |   Søg 

  Offshore vindsektoren - forskning
  Offshore Supply
  Substitution af materialer offshore
  Rekruttering og profilering
  Koordinering af offshore uddannelser
  Hvad er Energi på havet    Nyheder    Aktiviteter    Presserum 
Intranet Sign in    
Presseomtale
Tilmeld nyhedsbrev
Nyheder

Konference 4. februar åbner døre til offshoreindstrien

Tilbage

15-01-2013

Virksomheder med interesse for offshoreindustrien inviteres til konferencen "Bliv leverandør til offshoreindustrien" 4. februar i Esbjerg.

”Få styr på virksomhedens processer og lev op til kundernes krav. Så simpelt er vejen til opgaver i offshoresektoren”, udtaler chefkonsulent Jens Ulrik Hansen, FORCE Technology.

Hvordan man gør det i praksis, hvis man som virksomhed vil levere til offshoreindustrien, handler konferencen ”Bliv Leverandør til Offshore” om. Konferencen finder sted mandag den 4. februar 2013 kl. 9.30-15.15 i EFB Konference, Esbjerg. Alle virksomheder med interesse i at levere til offshoreindustrien er velkomne.

Med en række indlæg fra eksperter i forretningsudvikling og med kendskab til offshoreindustrien sætter konferencen fokus på muligheder og udfordringer i sektoren. Høje sikkerhedskrav, krav om dokumentation og store konsekvenser af selv mindre afvigelser i leveingen kan få mange mindre virksomheder til at opgive offshoreindustrien som marked på forhånd. Men sektoren oplever stort behov for nye leverandører, og barriererne er ikke større end de kan overvindes.

“Man skal som ny leverandør til offshoreindustrien gøre op med sig selv, hvor i værdikæden man ser sig selv. Er det som direkte leverandør til operatøren eller hovedentreprenøren, eller vil man være ”leverandør til leverandørens leverandør”. Kravene til virksomheden er afhængig af ens placering i værdikæden, og gør man sig dette klart, er man allerede på vej”, udtaler projektleder Michael Ahring Petersen, Business Kolding. 

“Ens for alle leverandører er dog, at man skal sætte sig ind i kundens behov, og hvilke krav kunden stiller til produktet eller ydelsen, være synlig og – hvis man får en ordre – holde hvad man lovede. Almindelig sund fornuft”, fortsætter Michael Ahring Petersen.

Sæt den sunde fornuft i system
Et godt udgangspunkt er at have en pro-aktiv strategi og forretningsmodel og desuden at etablere et kvalitetsledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 9001. Et velfungerende kvalitetsledelsessystem sikrer nemlig, at den sunde fornuft bliver sat i system og hele tiden har kunden i fokus. Det fortæller repræsentanter fra FORCE Technology og Bureau Veritas om på konferencen.

Derudover kan deltagerne høre om initiativet Offshore Supply under udviklingsprojektet Energi på havet, som de sidste 3 år har haft fokus på nye underleverandører til offshoresektoren.  Som afslutning på Energi på havet afholdes en konference, hvor virksomheder, der går med offshore tanker kan få klarhed over, hvilke kompetencer, der kræves.

Konferencen ”Bliv Leverandør til Offshore” finder sted mandag den 4. februar 2013 kl. 9.30-15.15 i EFB Konference og arrangeres af Offshore Center Danmark I samarbejde med Business Kolding, FORCE Technology, Bureau Veritas og DS Håndværk & Industri.

Download invitation til "Bliv leverandør til offshoreindustrien"
Tilmelding til "Bliv leverandør til offshoreindustrien"